Danish Cruise Line er et dansk rederi, der med sine både og færger formår at løfte opgaver af forskellig karakter, for såvel private som virksomheder. Danish Cruise Line lever op til alle sikkerhedskrav og har solid erfaring med alle former for sejlads i Københavns Havn og Øresundsregionen.

Rederiet blev stiftet af selskabet bag Middelgrundsfortet og Danish Cruise Line står i dag som eneste rederi for al sejlads mellem Københavns Havn (Langelinie) og Middelgrundsfortet i Øresund. Derudover samarbejder vi med DFDS Canal Tours om sejlads til Søfortet Trekroner, der er beliggende ved indsejlingen til Københavns Havn.
Færgerne har base på Middelgrundsfortet samt Refshaleøen. Sejlads fra København sker fortrinsvis fra Langeliniekaj ved restaurant ”Danish Langelinie” og det er endvidere muligt at booke skibene til og fra andre destinationer.

Danish Cruise Line råder endvidere over 3 helikoptere med egen helipad på Refshalevej. Helikopterne er sammen med vore hurtiggående fartøjer en del af vort samlede beredskab. Læs mere