Færgerne kan chartres til eksempelvis fisketure for grupper i forbindelse med bl.a. polterabend, kunde- eller firmaarrangementer. Fisketure er en god mulighed for aktivt at involvere alle deltagere i en sjov og anderledes begivenhed til søs. Der er også rig mulighed for afslapning og hyggelige stunder på færgernes soldæk, mens man nyder udsigten over Øresund. Fordelen ved chartersejlads er at I får hele færgen for jer selv og derved har mulighed for at råde over sejlrute m.m. efter egne ønsker i samråd med besætningen uden indblanding fra andre selskaber.
Der er mulighed for at fiske på åbent hav eller tæt ved kysten.

Øresund byder på en omfangsrig fiskebestand med mange gode fiskesteder og fangstmuligheder. Der lever hovedsageligt torsk og sild samt rødspætter og skrubber i sundet.
Ved fisketure skal al fiskegrej, herunder fiskestænger, spande, net m.m. selv medbringes. Det er muligt at bestille ekstra udstyr, som eksempelvis spande gennem Danish Cruise Line, dog kun ved særskilt aftale herom.
Alle deltagere skal medbringe et gyldigt fisketegn samt legitimation!
Køb dit fisketegn her: Fiskeridirektoratet
Vores skibe kan endvidere chartres til dykkerture. Kontakt rederiet på
rederi@danishcruiseline.dk
og hør mere om dine muligheder!
Chartersejlads priser Læs mere